Nyhedsbrev Juli 2021
Kære Medlem af Stenoselskabet
Englens kys
På nedenstående billede er det Michael Ancher, som har siddet model som lægen angiveligt fordi, Skagens læge ikke havde tid (1). Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen, Skagens Kunstmuseer, har skrevet en meget læseværdig artikel om netop dette billede i Statens Museum for Kunsts elektroniske tidsskrift: Perspective
Artiklen er interessant ved at gå bag om kunstner, motiv, kunstanmeldere og samtiden. Et citat fra artiklen: ”En vaccination blev kun udstillet en enkelt gang i Anna Anchers levetid, inden det blev solgt til den svenske tændstikfabrikant Lars Johan Frederik Löwenadler (1854-1915). At værket var blevet solgt, før det overhovedet havde været udstillet var så usædvanligt for Anna Ancher, at det blev omtalt i samtidens medier, der også gladeligt skrev, at hun havde modtaget 7800 kr. for billedet. Men bortset fra enkelte avisers fokus på salget af værket, karakteriserede anmelderne værket som: farvefint, morsomt, fornøjeligt, overlegent og vellykket mens de overordnet set beskrev motivet som et Skagensbillede med en læge, der vaccinerer (skrigende) fiskerbørn. Kun en enkelt anmelder hæftede sig meget malerisk ved, at ’[…] Blodet drypper ned fra de smaa, bløde Arme’, mens motivets mere samfundsrelaterende karakter også blev bemærket: ’Morsom er den lille Gruppe Børn, der har overstaaet det mærkværdige og som for første Gang staar for Samfundets Fordringer og den fælles Skæbne, som følger med disse.’ Hermed er anmelderen den eneste, der ser andet end en lysfyldt og munter fortælling af en vaccinerende læge. Anmelderen påpeger nemlig motivets samfundsmæssige præg, idet vaccinationen ses som udtryk for, at man er sit samfundssind bevidst og gør en god gerning, der er til gavn for fællesskabets bedste, når man lader sig vaccinere.” Et andet (og i denne sammenhæng løsrevet) citat viser kunstnernes indflydelse som ’influencere’ på samfundet: ”På den måde fungerede kunstnernes værker også direkte eller indirekte som en modereret form for propaganda, idet værkerne kunne være med til at fremme folks opfattelse af idéen om nødvendigheden af at lade sine børn vaccinere, særligt i Frankrig hvor koppevaccinationen først blev obligatorisk i 1902.” Samfundssind – om Mette (museumsinspektøren) har ladet sig inspirere af Mette (statsministeren) skal være usagt, men vaccination er i alle fald en samfundsvigtig opgave at udføre og for befolkningen at modtage. Og tilbuddet går forud for sløseri, glemsomhed, bedre tilbud herunder fester! Når man først er tilmeldt, er der kun dårlige undskyldninger for ikke at troppe op og modtage stikket. Det er lidt påfaldende, at alle ville stå forrest i køen i januar, og nu mangler regionerne arme at stikke de mange tilgængelige doser i.
Udstillingen i Skagen og senere på Hirschprunks har fokus på de syge piger, selv om der er nogle få malerier af syge drenge. Ikke fordi Mette Bøgh Jensen ikke har haft udkig efter drengene, men de er altså friske, mens pigerne er sygelige – i alle fald i datidens opfattelse.
Mette har sammenstillet dette i en interessant artikel i det elektroniske tidsskrift Kultur & Klasse. Da dette nummer af tidsskriftet indeholder flere relevante artikler om sygdom, gives adressen til hele nummeret af tidsskriftet https://tidsskrift.dk/kok/issue/view/9269, og ikke specifikt til Mettes artikel, men den findes i indholdsfortegnelsen – og som sagt meget læseværdig.
Lidt mere Covid-19
I Danmark stiller man sig i kø ved vaccinationscenteret på den bookede dag og håber på godt vejr, hvis køen er lang. I Grønland er der ikke så mange vaccinationscentre, og der er heller ikke så mange indbyggere, at de kan danne lange køer, så der er det i de små bygder lige som på de danske øer et vaccinationshold, som tropper op og vaccinerer de stedlige beboere. (Indrømmet – det er ikke medicinhistorie, men i morgen vil i dag blive i går, og så er det historie!) Forsvaret har frigivet en lille video om vilkårene for vaccination i bygderne: https://www.youtube.com/watch?v=_MB7Wbj8fSQ&t=1s
Jeg håber, at du nyder sommeren – den er i alle fald kommet til Danmark – og så sætter vi alle vores lid til, at udviklingen går i den rigtige retning, så vi atter kan mødes i Stenoselskabet i efterårssemestret.
Englens kys
På nedenstående billede er det Michael Ancher, som har siddet model som lægen angiveligt fordi, Skagens læge ikke havde tid (1). Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen, Skagens Kunstmuseer, har skrevet en meget læseværdig artikel om netop dette billede i Statens Museum for Kunsts elektroniske tidsskrift: Perspective
Artiklen er interessant ved at gå bag om kunstner, motiv, kunstanmeldere og samtiden. Et citat fra artiklen: ”En vaccination blev kun udstillet en enkelt gang i Anna Anchers levetid, inden det blev solgt til den svenske tændstikfabrikant Lars Johan Frederik Löwenadler (1854-1915). At værket var blevet solgt, før det overhovedet havde været udstillet var så usædvanligt for Anna Ancher, at det blev omtalt i samtidens medier, der også gladeligt skrev, at hun havde modtaget 7800 kr. for billedet. Men bortset fra enkelte avisers fokus på salget af værket, karakteriserede anmelderne værket som: farvefint, morsomt, fornøjeligt, overlegent og vellykket mens de overordnet set beskrev motivet som et Skagensbillede med en læge, der vaccinerer (skrigende) fiskerbørn. Kun en enkelt anmelder hæftede sig meget malerisk ved, at ’[…] Blodet drypper ned fra de smaa, bløde Arme’, mens motivets mere samfundsrelaterende karakter også blev bemærket: ’Morsom er den lille Gruppe Børn, der har overstaaet det mærkværdige og som for første Gang staar for Samfundets Fordringer og den fælles Skæbne, som følger med disse.’ Hermed er anmelderen den eneste, der ser andet end en lysfyldt og munter fortælling af en vaccinerende læge. Anmelderen påpeger nemlig motivets samfundsmæssige præg, idet vaccinationen ses som udtryk for, at man er sit samfundssind bevidst og gør en god gerning, der er til gavn for fællesskabets bedste, når man lader sig vaccinere.” Et andet (og i denne sammenhæng løsrevet) citat viser kunstnernes indflydelse som ’influencere’ på samfundet: ”På den måde fungerede kunstnernes værker også direkte eller indirekte som en modereret form for propaganda, idet værkerne kunne være med til at fremme folks opfattelse af idéen om nødvendigheden af at lade sine børn vaccinere, særligt i Frankrig hvor koppevaccinationen først blev obligatorisk i 1902.” Samfundssind – om Mette (museumsinspektøren) har ladet sig inspirere af Mette (statsministeren) skal være usagt, men vaccination er i alle fald en samfundsvigtig opgave at udføre og for befolkningen at modtage. Og tilbuddet går forud for sløseri, glemsomhed, bedre tilbud herunder fester! Når man først er tilmeldt, er der kun dårlige undskyldninger for ikke at troppe op og modtage stikket. Det er lidt påfaldende, at alle ville stå forrest i køen i januar, og nu mangler regionerne arme at stikke de mange tilgængelige doser i.
Udstillingen i Skagen og senere på Hirschprunks har fokus på de syge piger, selv om der er nogle få malerier af syge drenge. Ikke fordi Mette Bøgh Jensen ikke har haft udkig efter drengene, men de er altså friske, mens pigerne er sygelige – i alle fald i datidens opfattelse.
Mette har sammenstillet dette i en interessant artikel i det elektroniske tidsskrift Kultur & Klasse. Da dette nummer af tidsskriftet indeholder flere relevante artikler om sygdom, gives adressen til hele nummeret af tidsskriftet https://tidsskrift.dk/kok/issue/view/9269, og ikke specifikt til Mettes artikel, men den findes i indholdsfortegnelsen – og som sagt meget læseværdig.
Lidt mere Covid-19
I Danmark stiller man sig i kø ved vaccinationscenteret på den bookede dag og håber på godt vejr, hvis køen er lang. I Grønland er der ikke så mange vaccinationscentre, og der er heller ikke så mange indbyggere, at de kan danne lange køer, så der er det i de små bygder lige som på de danske øer et vaccinationshold, som tropper op og vaccinerer de stedlige beboere. (Indrømmet – det er ikke medicinhistorie, men i morgen vil i dag blive i går, og så er det historie!) Forsvaret har frigivet en lille video om vilkårene for vaccination i bygderne: https://www.youtube.com/watch?v=_MB7Wbj8fSQ&t=1s
Jeg håber, at du nyder sommeren – den er i alle fald kommet til Danmark – og så sætter vi alle vores lid til, at udviklingen går i den rigtige retning, så vi atter kan mødes i Stenoselskabet i efterårssemestret.
Mange venlige hilsner
Ole Sonne
Formand for Stenoselskabet
Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland
Ole Sonne
Formand for Stenoselskabet
Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland
Nyhedsbrev Juni 2021
Kære Medlem af Stenoselskabet
Der har været valg i Skotland. Efter 1. verdenskrig skulle de også afholde valg derovre, og det var også den-gang under en pandemi, nemlig den spanske syge. Og dengang var der også gode råd om at holde afstand osv., som det fremgår af illustrationen i denne artikel:
https://www.historytoday.com/archive/history-matters/polling-pandemic
Indien – gode samaritanere i en svær tid
I øjeblikket oplever Indien de højeste smittetal i verden, og den indiske regering har appelleret til verdens-samfundet om assistance til at komme gennem krisen. Novo Nordisk Fonden støtter etablering af nød-hospitaler og mobile hospitalsafsnit med i alt 364 sengepladser, der kan behandle op mod 1.300 COVID-19 patienter om ugen med blandt andet ilt og respiratorer. I de hårdest ramte områder er kapaciteten på plads i løbet af ganske få uger, mens de mobile hospitalsafsnit etableres hurtigst muligt i delstater, hvor man forventer en forværring i den kommende tid (1)
Det sydkoreanske rederi HMM tilbyder at fragte containere med medicin og medicinsk udstyr til Indien for USD 1 per container. En fantastisk gestus i en tid med himmelstræbende fragtrater. Medicinsk udstyr skal forstås i videste forstand, da det fx omfatter stålrør til videreforarbejdning til trykflasker til ilt, som er en mangelvare i Indiens nuværende situation (2).
2) https://www.maritime-executive.com/article/hmm-ships-medical-supplies-to-india-for-1-per-container
Englens kys
Michael Ancher: En syg ung pige
Skagens Kunstmuseer har indtil 5. september en særudstilling med titlen Englens Kys og undertitlen Syge piger i nordisk kunst. Fra ultimo september til efter jul flytter udstillingen til Den Hirschsprungske Samling. Smag og behag – ikke mindst inden for kunst afhænger af tilskueren – men jeg synes, at det er en fantastisk samling billeder og gode tekster, som forklarer valget af dette motiv. Det er den syge pige og ikke en speci-fik diagnose, der har været fokus for kunstneren. Dermed ikke sagt, at en dreven kliniker ikke vil kunne give et kvalificeret bud på en diagnose (obs. pro). Et billede fra asylet i Istedgade viser både kakektiske børn, børn med matte næsten tomme øjne og rimeligt velnærede børn med blussende (feber)røde kinder (TB?). Udstillingen viser også billedet af vaccinationsscenen, som blev bragt i april måneds nyhedsbrev (3).
3) https://skagenskunstmuseer.dk/udstillinger/englens-kys/
Kan klart anbefales som udflugtsmål, og det kan jo kombineres med et lækkert fiskemåltid på en af restau-ranterne i havnen. Som sagt er der en senere mulighed på Den Hirschsprungske Samling i efteråret – her er dog længere til et fiskemåltid i havnen.
Og apropos dette tema handler en af artiklerne i juni-nummeret af Bibliotek for Læger om malernes opfattelse af alvorlig sygdom og død (4).
4) Hans Henriksen: Som malerne så det. Alvorlig sygdom og død i billedkunsen. Bibl. Læger 213:148-175, 2021.
Lidt mere Covid-19 – et humoristisk syn på hurlumhejet
Al begyndelse er svær. Det er logistik også. Og pædagogik. Ja, og så er det heller ikke nemt at blive gammel. Alt dette er så ganske udmærket beskrevet i denne kronik:
https://stiften.dk/artikel/kronik-os-fra-gruppe-8-os-gamle
Forskningsformidlingspriser til Corona-Lone
Professor Lone Simonsen er hædret med Forskningskommunikationspris 2021, (5) og inden da med RUC’s forskningsformidlingspris, som hun velfortjent deler med matematikeren Viggo Andreasen (6).
6) https://videnskab.dk/teknologi-innovation/forskerne-viggo-andreasen-og-lone-simonsen-vinder-rucs
Panum
De første 42 minutter af Hjernekassen fra den 7. juni i år: https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2021-06-07 handler om Panum. Peter Lund Madsen har besøg af René Flamsholt Christensen, som har skrevet en biografi om Peter Ludvig Panum.
Vi har alligevel ikke som næsten lovet et efterårsprogram klar.
Jeg ville lige reklamere for Skagen, inden det er for sent,
Mange venlige hilsner
Ole Sonne
Formand for Stenoselskabet
Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland
Nyhedsbrev April 2021
Kære Medlem af Stenoselskabet
Jeg nåede det ikke, vi er allerede i maj, men jeg beholder alligevel titlen april.
Anna Ancher (1859-1935): En Vaccination, 1899. Skagens Kunstmuseer (Wikimedia Commons)
Det seneste nyhedsbrev gav anledning til nogle læserbreve. Mange tak for det og for de øvrige tilbagemeldinger, som nyhedsbrevene har givet anledning til. Det er altid dejligt at høre fra medlemmerne, når nu vi ikke må mødes.
Et af læserbrevene indeholdt et konkret forslag om også at nævne den første bog om Covid-19-pandemien: Fighting the First Wave: Why the Coronavirus Was Tackled So Differently Across the Globe af Peter Baldwin (1). Så det er der hermed rettet op på (og lidt fjollet, at jeg ikke fik denne bog med i sidste nyhedsbrev, for jeg havde rent faktisk downloadet meddelelsen fra Cambridge University Press om denne udgivelse) – så undskyld!
Jeg har ikke læst Baldwins bog, men jeg har læst 2. udgaven af Jakob Eberhardts bog om epidemier (nævnt i forrige nyhedsbrev), som ud over et nyt kapitel om Covid-19 også er udvidet med kapitler om SARS og Ebola i forhold til 1. udgaven.2 Så helt klart en anbefaling af denne anden, udvidede og forbedrede udgave. Og skulle du have glemt for-løbet med SARS, var det nøjagtig magen til Covid-19: kineserne lagde ud med at benægte alt og ej heller vedstå sig deres specielle fødevaremarkeder (2).
2) https://fadlforlag.dk/produkt/verdenshistoriens-stoerste-epidemier-fra-pest-til-covid-19/
Per Vestergaards tredje bind om psykiatriens historie var også nævnt i forrige nyhedsbrev. Her kan du høre Per fortælle om bogen i en samtale med Mikkel Krause:
https://soundcloud.com/user-86348032/den-klassiske-psykiatris
Stort til lykke til Corona-Lone
Professor Lone Simonsen er velfortjent modtager af årets Forskningskommunikationspris (3). I al beskeden-hed er vi naturligvis stolte over at have haft fokus på Lones forskning og formidlingsevner, før nationen erkendte dette (4). Stort til lykke fra os, som fik privilegiet at høre Lone berette om historiske pandemier – man fristes til at sige, før de var ”opfundet” men i alle fald, før de kom ind i almindelig sprogbrug.
4) Onsdag den 2. maj 2018 berigede Lone Simonsen, Professor, PhD, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet, os med foredraget: Hvad kan man lære af at studere danske epidemiske sygdomme i det 19. århundrede?
Afsavn, Afspritning og Afstand
Afsavnet kan bl.a. illustreres med vores egen amputerede mødekalender og de mange aflysninger.
Med hensyn til afspritning, så sælger museumsbutikken på Royal Museums Greenwich Gin & Tonic sæbe til udvortes brug.
Men der er på det frie marked også mulighed for indvortes afspritning: 3
Peter Skinhøj og Ib Christian Bygbjerg har i Ugeskrift for Læger skrevet en artikel: Vaccination i historisk perspektiv (5).
5) https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2021-03/v11200892_web.pdf
Og lidt adspredelse fra de mange Covid-19-dårligdomme gav trafikproppen i Suezkanalen. Når et 400 m langt og 59 m bredt skib sætter sig på tværs i en kanal, som ved skibets dybgang kun er 212 m bred – ja så har verdenshandelen et problem. Det gav en ophobning af skibe på begge sider af proppen (6). Billedet her-under viser kun den sydlige ophobning.
Genåbning
Det danske samfund er planlagt genåbnet i tempi – de fleste steder med kravet om et blankt coronapas, hvilket vil sige en frisk negativ test, 14 dage efter gennemført vaccination eller en nogenlunde nyligt overstået infektion – dog ikke ældre end et halvt år. 4
Denne plan kan hurtigt ændres, hvis smittespredningen løber løbsk. Skoler genåbner og genlukker som en anden yoyo. Museer (herunder Steno Museet) har fået lov til at genåbne, men med en række restriktioner i form af gyldigt vaccinationsbevis eller en frisk negativ test. Forsamlingsloftet indendørs er stadig beskedent (ti i planetariet). I dette lys har bestyrelsen besluttet, at vi tidligst åbner for generalforsamlingerne (2020 og 2021) og videnskabelige møder i efterårssemesteret, når hovedparten af befolkningen er vaccineret.
IT og ikke mindst IT-problemer
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Så blandt alle dårligdommene er det befriende komisk at læse, at chefen for sundhed.dk anbefaler, at man printer sit coronapas ud og medbringer det på papirform for ikke at stå med den digitale løsning, hvis systemet eventuelt skulle være nede eller over-belastet med alt for lange svartider, så man ikke vil kunne blive klippet, komme på museum eller nå sit fly (8).
7) https://shippingwatch.dk/Rederier/article12877716.ece?utm_campaign=ShippingWatch%20Morgen&utm_co...
Regionerne indberetter personer til vaccination til Seruminstituttet i et Excel regneark. RegionMidt var så ikke lige klar over, at Excel sletter foranstillede nuller, så alle med fødselsdag fra den 1. til 9. i hver måned fik et ciffer for lidt i det indberettede cpr-nummer og derfor valgt fra pga. ugyldigt cpr-nr.
RegionMidt har også via de gældende kanaler henvist borgere til vaccination i Slagelse eller Køge, ja sågar på Bornholm. Det ved man så ikke lige hvorfor – det rapporteres som en IT-fejl. Men det er da også en stor udfordring at holde styr på både cpr-nr. og postnummer på én gang! Som en hedengangen kollega udtrykte det: Livet er ikke for nybegyndere!
Jeg overvejede at slette dette afsnit igen, da det jo i bund og grund bare er brok, som der er rigeligt af i forvejen. Men jeg har valgt at lade det stå efter følgende citat i Århus Stiftstidende: ”Vi har ikke kigget i den kalender længe ... Vi har fokuseret mere på de praktiske opgaver end på en kalender.
Ovenstående citat leverede direktøren i Region Midtjylland, Ole Thomsen, i onsdagens avis. […]
Der var uden tvivl mange østjyder, der fik morgenkaffen galt i halsen, da de læste Ole Thomsens udtalelse, der fremstår både arrogant og en smule nedladende […]. At direktøren for regionen ikke kan regne det ud, eller i hvert fald ikke udviser nogen form for forståelse herfor, er ubegribeligt.” (9).
Men undskyld, stole, plads, håndsprit, kanyler og personale er praktisk at have ved hånden, men uden over-arme at stikke i … ? Så inviterede borgere er vel også en ret praktisk nødvendighed – eller i det mindste et nødvendigt onde, og dermed ville et stort fokus på kalenderen have været på sin plads? Koncerndirektør Thomsen benægter ikke citatet men er ikke enig med Århus Stiftstidendes konklusion (10).
”Region Midtjylland beklager, at en menneskelig fejl har forsinket invitationen til vaccination af 800 særligt sårbare borgere i flere uger.” (11). Hvad skal man sige? IT er jo indviklet.
Og så skete miraklet
Torsdag den 8. april tikkede en sms ind kl. 14.12. ”Kære Ole, du har nu mulighed for at blive vaccineret mod COVID-19. Se din e-boks for mere information.”
Straks på med nem-id og ind i e-boks for at hente invitationen. Den er underskrevet af både Henrik Ullum og Søren Brostrøm, så det vil med garanti blive et samlerobjekt med høj værdi (hvis altså ikke lige det var sådan, at den samme seddel sendes til alle danskere over 16 år).
Så logge på vacciner.dk med nem-id, i kø i 4 minutter og så endelig begynde en reservation. Jeg kom ret let gennem trin 1 (oplysning af telefonnummer) og nåede til trin 2, som vist på vedlagte skærmdump:
Jeg kunne ikke engang vælge Bornholm, som jo ellers har figureret som alternativ. Nej, alt var fastlåst, og ingen hjælp om tålmodighed i en time, en dag eller en uge ville fremme min accept af den fremsendte invi-tation. Iflg. Århus Stiftstidende er det vist nok også ”bare” en IT-fejl. Som avisen skriver: ”Vaccinerne er på plads i Region Midtjylland. Det kniber bare for borgerne at bestille en tid.” Det hjælper så ikke at gribe til telefonløsningen, for den fungerer slet ikke (12).
Jeg kan så meddele, at samme torsdag aften kl. 22 efter endnu et digitalt angreb på systemerne med nem-id lykkedes det mig at trænge igennem og få reserveret tid til både første og anden injektion med Pfizer/BioNTech vaccinen. Derfor udsætter jeg den ellers udsolgte pneumokokvaccination, som jeg var inviteret til i efteråret, men som var udsolgt længe før, jeg overhovedet kunne få en tid hos lægen. Jeg vil naturligvis gerne have denne vaccine, men bivirkningerne fra de to vacciner skal helst holdes ude fra hinanden.
Vaccinationationsiveren har skabt lange køer ved vacciationsstederne, hvor de indbudte ville være på den sikre side, og derfor mødte op i god tid, så det er nok derfor, jeg dagen før første ’penetration’ fik denne sms: ”Husk din tid til vaccine på Vaccinationscenter Aarhus Ø den 16.04.2021 kl. 08.10. Adressen er Hveensgade 4, 8000 Aarhus C. Mød IKKE op i god tid!”
[Regionerne søger også efter private sprøjtere, hvilket forekommer helt ubegribeligt, eftersom vi er over 6000, som har meldt os til frivillig vaccinationsvirksomhed bare i Region Midt.]
Jutlandia
Ud over bøgerne om Jutlandia omtalt i sidste nyhedsbrev, har DR to radioudsendelser (à 27 min) om livet ombord:
https://www.dr.dk/radio/p1/det-gode-skib
Charité
DR er netop begyndt at udsende tredje sæson af serien om berlinerhospitalet Charité. Første sæson foregik i 1880'erne med bl.a. Virchow, mens anden sæson skildrede vilkårene under 2. verdenskrig. Denne tredje sæson foregår i Østberlin under den kolde krig, nærmere betegnet i 1961 lige før Muren bygges. Første episode handler bl.a. om et poliotilfælde, hvor en dreng lægges i jernlungen. Det siges, at østtyskerne har gennemvaccineret befolkningen, mens Vesttyskland ikke gør dette bl.a. på grund af vaccineskepsis, og der derfor er en større polioepidemi i Vesttyskland. Danmark oplevede også en mindre opblussen i 1961 med 141 tilfælde (13).
13) Eberhardt J. Verdenshistoriens største epidemier – fra pest til covid-19. 2. udgave ed. FADL’s Forlag; 2020, s. 225.
https://www.dr.dk/drtv/serie/charite_245327
Hjemmesiden
Helt uafhængigt af ovenstående dårligdomme, har vores ihærdige webmaster moderniseret vores hjemme-side: http://stenoselskabet.dk/. Se på den, og kom meget gerne med forbedringsforslag eller forslag til fx andre relevante links til medicinhistorisk materiale. Der er jo en guldgrube af informationer på nettet, hvor vi snildt kunne dele ud af disse rigdomme.
Årbogen 2020
I artiklen om August Krogh fortaltes, hvordan Krogh brugte en rugemaskine som kuvøse til sin søn. BT kan nu berette, at man kan bruge en sous vide stav til udrugning af kyllinger (14).
Bank
Vi har kæmpet med i al beskedenhed en fra vores side fair og indædt kamp for at skifte bank. Lægernes Pensionsbank vil ikke have os som kunde, fordi vores kasserer ikke er læge. Det er ikke nok, at formanden er det. Så har vi kæmpet for at skifte til Danske Bank, som er forenings-Danmark ikke så lidt mildere stemt, men det er ikke nemt, for Lægernes Pensionsbank vil ikke give slip på os. Vi er uønskede men må ikke udvandre? Det er så endelig faldet på plads for et par dage siden.
Det har været fremme i dagspressen, at de rigide hvidvaskregler dræber mange små foreninger. Og vi for-står godt situationen efter vore egne prøvelser. Stor ros til servicen fra Danske Banks side – vi har nærmest fået et personligt forhold til deres søde medarbejdere – og det skal de have stor tak for. Vi har desværre ikke samme forhold til medarbejderne i Lægernes Pensionsbank, så herfra er ingen taksigelser!
Det næste nyhedsbrev skulle helst være et program for efteråret og ikke denne form for træden vande under nedlukningerne. Men bølgegangen går jo op og ned, så ønsketænkning og realiteter er i disse tider ofte inkommensurable.
Der er trods alt lys i fodenden af tunnelen, som Pelle siger (15).
15) www.jeghedderpelle.dkMange venlige hilsner
Ole Sonne
Formand for Stenoselskabet
Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland
Nyhedsbrev Marts 2021
Kære Medlem af Stenoselskabet
Museer og resten af kulturen stod ikke lige forrest i køen. Politikere af forskellige og undertiden endogså af skiftende kulører prioriterer klipning, kaffelatte og skoleelever højt, mens ballet og medicinhistoriske foredrag roder rundt langt nede under radaren (undskyld det maritime udtryk). Alle trænger til en klipning, vi andre trænger til et medicinhistorisk foredrag, samvær(d) med ligestillede fagfæller og et museumsbesøg. Men hurra for biodiversitet, for verdens befolkning er til alt held forskellig. Nogle er bekymret over, hvor ’solbrændt’ arvingen vil blive allerede in utero, andre tænker mere på et velfungerende forældrepar – men den overlader vi til det britiske kongehus. FN har også nok at se til, for nogle burmesere bliver skudt, mens andre burmesere er dem, der skyder. Den tager vi også afstand fra men overlader til andre. Historisk har Verden vel altid været af lave et eller flere steder? Det er beskæmmende at se en overlæge sammenligne blodpropsdannelse pga P-piller og udløst som reaktion på Covid19-vaccination, hvor der er tale om DIC (dissemineret intravaskulær koagulation) udløst af en kraftig immunreaktion. Det er bestemt ikke den rette måde at snakke en alvorlig bivirkning ned på. Og så er der en hel sjælden begivenhed fra den hjemlige tumult: en noget så sjælden samtidig sejr til rød og blå blok! 3.G’erne må gerne vende tilbage til gymnasierne, men i henhold til læseplanerne skal de sidde hjemme for at skrive en større opgave (SRP).1 Smart set: De blå får åbningen, og de røde bibeholder forsigtigheden. I sandhed en gratis omgang.
Jyllands-Posten bragte en række personers reaktion på to spørgsmål. Det ene spørgsmål lød: ”Hvad har du lært af coronaåret?” Hertil svarede Sophie Knuth på 9 år: ”Hygiejne. Man har jo lært, at man skal vaske hænder og spritte af rigtig tit.”
Victor Hoffmann-Rasmussen på 13 år var noget mere filosofisk: ”Jeg har lært, hvor hurtigt noget småt kan blive til noget kæmpe stort. Altså det startede med, at der var en, som spiste en flagermus, og nu er hele verden lukket ned. Det er ret vildt.” 2 To fornuftige bud på et sandt mareridt, og ja – Victor har ret, det hele er ret vildt – og artiklen indeholder også svar fra andre aldersgrupper.
Bortset fra det, er der jo ikke sket så meget siden sidste nyhedsbrev. Altså faktisk alt for lidt. Omvendt har vi fået en noget mere ’velfungerende variant’ indenbords, nemlig B1.1.7, som har den fordel, at den kan sprede sig hurtigere til flere kontakter sammenlignet med den (i bakspejlet) noget ’sløve’ grundstamme. De dersens virusser er altså ikke helt så dumme, som Brostrøm vil gøre dem! Vi har fejret årsdagen for Statsministerens dommedagspressemøde. Dette har givet nogle gode tilbageblik med ærlige svar fra de involverede nøglepersoner, men naturligvis også en strøm af tåbeligheder og konspirationsteorier.
Radioavisen udkommer nogenlunde regelmæssigt med mere eller mindre gode forbindelser til de personer, som de finder relevant at interviewe. Mestendels er det københavnerbaserede journalister, som interviewer udenlandsplacerede journalister fra samme firma. En gang imellem lykkes det at holde klare forbindelser, så vi andre kan høre, hvad de siger. Men ret beset er det en uskik, at en journalist interviewer en journalist. Lad dog udlandskorrespondenterne sende reportager hjem, så vi kan slippe for ekko, udfald 1 og forsinkelse på linjerne. Og lige så ret beset er det en teknologisk falliterklæring, at man ikke har bedre styr på radiobølgerne i 2021. Det lykkedes dog Marconi i 1901 at sende et radiotelegram over Atlanten.3 Og apropos uskik, så skulle tidligere direktører for Seruminstituttet og Sundhedsstyrelsen måske også holde en lidt lavere profil trods journalisternes higen efter divergerende meninger og jagt på alt fra spidsmus til grævlinger. De (altså ikke de uskyldige spidsmus og grævlinger) er trods alt forhenværende og dermed ”meningsløse”.
Stenoselskabet har valgt en mere defensiv strategi: vi afventer helt sikre linjer og indkalder derfor ikke til nye møder, før isen kan bære, eller rettere sagt, før samfundet kan bære (for isen er allerede forsvundet igen). Erfaringen har (desværre) lært os, at så sparer vi en omgang forvirring med efterfølgende aflysninger. Med den bølgegang, der er og har været med rigelige skvulp i bassinet, afventer vi smult vande. Og med et blik på den ikke alt for imponerende vaccinationstakt, så hælder vi nok mest mod første mulige møde i efterårssemestret.
Og apropos is: I nyhedsbrevet fra februar omtalte jeg Østjyllands Beredskabs øvelse på is-redning i lystbådehavnen i Aarhus. Jeg sendte også nyhedsbrevet til min søster, som er ledende overlæge i Næstved og Køge. Hun kommenterede min hilsen med følgende: ”Apropos redning fra huller i isen: Hovedstadens Beredskab lavede stor udrykningsaktion, fordi der var et hul i isen med fodspor omkring osv., så man måtte sætte alt ind på at finde personer i vandet. Efter et stykke tid blev aktionen afblæst, da de fandt ud af, at hullet var et, de selv havde lavet til brug for en redningsøvelse tidligere på dagen. Egentligt en rationaliseringsgevinst: sav ét hul og lav to redningsøvelser!” Og sådan er der så meget, som man (med god vilje) kan blive klogere af.
Bøger
Når vi så ikke kan så meget andet, og slet ikke komme til foredrag i Stenoselskabet, kan man passende læse en eller flere af de bøger, som er indkøbt i et vanvittigt moment af overmod om ens reelle beholdning af ledig tid. Den har du faktisk nu, hvor alt andet er lukket ned! Hvis du ikke har et større lager af ulæste bøger eller af bøger, du allerede har læst, men længe har set frem til at genlæse, så er der udkommet en række nye bøger af medicinhistorisk relevans, og vi vil bringe anmeldelser af de fleste i Årbogen årgang 2021:
Om Jutlandias deltagelse som hospitalsskib i Korea-krigen: https://www.lindhardtogringhof.dk/pigen-fra-det-store-hvide-skib (roman) https://www.lindhardtogringhof.dk/jutlandia-krig-kald-kaerlighed
En biografi om Panum som fysiolog og ikke mindst som karantænebestyrer ved epidemiske udbrud: https://fadlforlag.dk/produkt/peter-ludvig-panum-det-moderne-gennembrud-i-dansk-medicin/
Om den kontrærseksuelle fik vi i seneste Årbog kun en lille flig af en personligheds skæbne. Den fulde version findes her: https://gad.dk/poul-og-kaerligheden
Luca Biancidi udgiver på Syddansk Universitetsforlag en serie bøger om lægevidenskabens historie: https://www.universitypress.dk/shop/laegekunst-i-renaessancen-3780p.html https://www.universitypress.dk/shop/laegekunst-i-middelalderen-3372p.html
Om ambulancevæsenet og hele den præhospitale kliniks historie – fra hesteambulance til lægehelikopter: https://www.universitypress.dk/shop/naar-tiden-taeller-3842p.html
Per Vestergaard har udgivet tredje bind om psykiatriens historie (de to første bind er anmeldt i henholdsvis 2016- og 2018-udgaverne af Årbogen): https://unipress.dk/udgivelser/d/den-klassiske-psykiatris-historie/
En bog om epidemier er udkommet i en udvidet 2. udgave, og pandemien har åbenbart stimuleret interessen så meget, at denne udgave endda er udkommet i 2. oplag: https://fadlforlag.dk/produkt/verdenshistoriens-stoerste-epidemier-fra-pest-til-covid-19/ 3 https://denstoredanske.lex.dk/radiotelegrafi
Endelig er der Hanne Vibeke Holsts roman Som pesten. Den handler om fortielse over for WHO (i bogen russerne, i corona-2020 kineserne, som i øvrigt gentog deres opførsel tilbage fra SARS-epidemien). Skjulte dagsordener, kamp mellem I- og Ulande om de sparsomme vaccinedoser (i pressen omtalt som vaccinationer!), medicinalindustriens karteldannelser (big pharmas indtjening), kampen om vaccinerne med mafiaen, overfald på vaccinetransporter (jf. politieskorte hele vejen for de første doser, der blev kørt ud fra fabrikken i Belgien til Seruminstituttet) osv. Hanne Vibeke Holst har det hele med – ikke mindst alle de uskønne ting, som vi også kan se hver dag i dagspressen. https://www.gyldendal.dk/produkter/som-pesten-9788702266412
Denne bog kan i høj grad anbefales, for du kan lige så godt læse den, som lytte til radioavisen. Det er virkelig ’det samme’ (på engelsk: ’same-same’). Og så er Hanne Vibeke Holsts’ sprog ikke så lidt mere farverigt end radioavisens journalisters.
Genoptryk eller udsolgt gælder også for mange andre bøger om de store epidemier, og det er jo godt med denne øgede interesse for medicinhistorien. Du må meget gerne hjælpe denne interesserede medborger over som blivende medlem i vores selskab. Vi giver sidste års årbog som velkomstgave.
Brud på vedtægterne
Vi skulle have holdt en generalforsamling i 2020, hvor vi blandt andet skulle have fastsat kontingentet for 2021. Det gjorde vi ikke på grund af corona-nedlukningen. Vi håbede (indrømmet temmelig naivt) på en genåbning, så vi kunne holde forårets generalforsamling i efteråret 2020. Snydt igen! Bestyrelsen har derfor i bedste hviderussiske stil besluttet, at dette fastsættes uden om vedtægter, demokrati og generalforsamling til: kr. 0. Ud fra devisen at tilgivelse er lettere end tilladelse, er bestyrelsen dog (i modsætning til den hviderussiske magtelite) så demokratisk indstillet, at i det omfang, denne egenrådige beslutning giver anledning til en større opstand, villig til at tage konsekvensen og træde tilbage ved næste generalforsamling.
Som de politiske vinde blafrer lige nu, vaccinationsprotokollernes skiftende udseende baseret på forventede og faktiske leverancer, facts og gæt, smittetryk, boligforhold, incidens, aldersgrupper osv. taget i betragtning, vil mit umiddelbare skøn være, at vi tidligst mødes til efteråret – men som alt andet i denne situation: et rent gæt. Vi håber, at vi kan holde liv i medicinhistorien i Vestdanmark på disse alternative måder i denne forkvaklede tid, og takker dig for din troskab. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ser frem til normaliserede tilstande med foredrag i planetariet efterfulgt af kollegialt samvær på Stenomuseets arealer med coronaafstemt kaffe og kage eller et glas vin. Vi er fleksible – bare det er lovligt og ikke mindst forsvarligt.
Mange venlige hilsner
på bestyrelsens vegne
Ole Sonne
Formand for Stenoselskabet Medicinhistorisk
Selskab for Fyn og Jylland
PS
Hvis du har en e-postadresse, som vi ikke har registreret, eller har skiftet udbyder/adresse vil vi meget gerne have kendskab til den for at kunne kommunikere hurtigere end PostNords præstationsevner. Specielt i disse pandemi-tider kan der hurtigt ske ændringer. Du kan enten selv registrere den i Lægeforeningen eller meddele den til mig (olesonne@outlook.com) – så skal jeg sørge for, at den kommer ind på vores medlemsliste i Lægeforeningens registrering af Stenoselskabets medlemmer.
Museer og resten af kulturen stod ikke lige forrest i køen. Politikere af forskellige og undertiden endogså af skiftende kulører prioriterer klipning, kaffelatte og skoleelever højt, mens ballet og medicinhistoriske foredrag roder rundt langt nede under radaren (undskyld det maritime udtryk). Alle trænger til en klipning, vi andre trænger til et medicinhistorisk foredrag, samvær(d) med ligestillede fagfæller og et museumsbesøg. Men hurra for biodiversitet, for verdens befolkning er til alt held forskellig. Nogle er bekymret over, hvor ’solbrændt’ arvingen vil blive allerede in utero, andre tænker mere på et velfungerende forældrepar – men den overlader vi til det britiske kongehus. FN har også nok at se til, for nogle burmesere bliver skudt, mens andre burmesere er dem, der skyder. Den tager vi også afstand fra men overlader til andre. Historisk har Verden vel altid været af lave et eller flere steder? Det er beskæmmende at se en overlæge sammenligne blodpropsdannelse pga P-piller og udløst som reaktion på Covid19-vaccination, hvor der er tale om DIC (dissemineret intravaskulær koagulation) udløst af en kraftig immunreaktion. Det er bestemt ikke den rette måde at snakke en alvorlig bivirkning ned på. Og så er der en hel sjælden begivenhed fra den hjemlige tumult: en noget så sjælden samtidig sejr til rød og blå blok! 3.G’erne må gerne vende tilbage til gymnasierne, men i henhold til læseplanerne skal de sidde hjemme for at skrive en større opgave (SRP).1 Smart set: De blå får åbningen, og de røde bibeholder forsigtigheden. I sandhed en gratis omgang.
Jyllands-Posten bragte en række personers reaktion på to spørgsmål. Det ene spørgsmål lød: ”Hvad har du lært af coronaåret?” Hertil svarede Sophie Knuth på 9 år: ”Hygiejne. Man har jo lært, at man skal vaske hænder og spritte af rigtig tit.”
Victor Hoffmann-Rasmussen på 13 år var noget mere filosofisk: ”Jeg har lært, hvor hurtigt noget småt kan blive til noget kæmpe stort. Altså det startede med, at der var en, som spiste en flagermus, og nu er hele verden lukket ned. Det er ret vildt.” 2 To fornuftige bud på et sandt mareridt, og ja – Victor har ret, det hele er ret vildt – og artiklen indeholder også svar fra andre aldersgrupper.
Bortset fra det, er der jo ikke sket så meget siden sidste nyhedsbrev. Altså faktisk alt for lidt. Omvendt har vi fået en noget mere ’velfungerende variant’ indenbords, nemlig B1.1.7, som har den fordel, at den kan sprede sig hurtigere til flere kontakter sammenlignet med den (i bakspejlet) noget ’sløve’ grundstamme. De dersens virusser er altså ikke helt så dumme, som Brostrøm vil gøre dem! Vi har fejret årsdagen for Statsministerens dommedagspressemøde. Dette har givet nogle gode tilbageblik med ærlige svar fra de involverede nøglepersoner, men naturligvis også en strøm af tåbeligheder og konspirationsteorier.
Radioavisen udkommer nogenlunde regelmæssigt med mere eller mindre gode forbindelser til de personer, som de finder relevant at interviewe. Mestendels er det københavnerbaserede journalister, som interviewer udenlandsplacerede journalister fra samme firma. En gang imellem lykkes det at holde klare forbindelser, så vi andre kan høre, hvad de siger. Men ret beset er det en uskik, at en journalist interviewer en journalist. Lad dog udlandskorrespondenterne sende reportager hjem, så vi kan slippe for ekko, udfald 1 og forsinkelse på linjerne. Og lige så ret beset er det en teknologisk falliterklæring, at man ikke har bedre styr på radiobølgerne i 2021. Det lykkedes dog Marconi i 1901 at sende et radiotelegram over Atlanten.3 Og apropos uskik, så skulle tidligere direktører for Seruminstituttet og Sundhedsstyrelsen måske også holde en lidt lavere profil trods journalisternes higen efter divergerende meninger og jagt på alt fra spidsmus til grævlinger. De (altså ikke de uskyldige spidsmus og grævlinger) er trods alt forhenværende og dermed ”meningsløse”.
Stenoselskabet har valgt en mere defensiv strategi: vi afventer helt sikre linjer og indkalder derfor ikke til nye møder, før isen kan bære, eller rettere sagt, før samfundet kan bære (for isen er allerede forsvundet igen). Erfaringen har (desværre) lært os, at så sparer vi en omgang forvirring med efterfølgende aflysninger. Med den bølgegang, der er og har været med rigelige skvulp i bassinet, afventer vi smult vande. Og med et blik på den ikke alt for imponerende vaccinationstakt, så hælder vi nok mest mod første mulige møde i efterårssemestret.
Og apropos is: I nyhedsbrevet fra februar omtalte jeg Østjyllands Beredskabs øvelse på is-redning i lystbådehavnen i Aarhus. Jeg sendte også nyhedsbrevet til min søster, som er ledende overlæge i Næstved og Køge. Hun kommenterede min hilsen med følgende: ”Apropos redning fra huller i isen: Hovedstadens Beredskab lavede stor udrykningsaktion, fordi der var et hul i isen med fodspor omkring osv., så man måtte sætte alt ind på at finde personer i vandet. Efter et stykke tid blev aktionen afblæst, da de fandt ud af, at hullet var et, de selv havde lavet til brug for en redningsøvelse tidligere på dagen. Egentligt en rationaliseringsgevinst: sav ét hul og lav to redningsøvelser!” Og sådan er der så meget, som man (med god vilje) kan blive klogere af.
Bøger
Når vi så ikke kan så meget andet, og slet ikke komme til foredrag i Stenoselskabet, kan man passende læse en eller flere af de bøger, som er indkøbt i et vanvittigt moment af overmod om ens reelle beholdning af ledig tid. Den har du faktisk nu, hvor alt andet er lukket ned! Hvis du ikke har et større lager af ulæste bøger eller af bøger, du allerede har læst, men længe har set frem til at genlæse, så er der udkommet en række nye bøger af medicinhistorisk relevans, og vi vil bringe anmeldelser af de fleste i Årbogen årgang 2021:
Om Jutlandias deltagelse som hospitalsskib i Korea-krigen: https://www.lindhardtogringhof.dk/pigen-fra-det-store-hvide-skib (roman) https://www.lindhardtogringhof.dk/jutlandia-krig-kald-kaerlighed
En biografi om Panum som fysiolog og ikke mindst som karantænebestyrer ved epidemiske udbrud: https://fadlforlag.dk/produkt/peter-ludvig-panum-det-moderne-gennembrud-i-dansk-medicin/
Om den kontrærseksuelle fik vi i seneste Årbog kun en lille flig af en personligheds skæbne. Den fulde version findes her: https://gad.dk/poul-og-kaerligheden
Luca Biancidi udgiver på Syddansk Universitetsforlag en serie bøger om lægevidenskabens historie: https://www.universitypress.dk/shop/laegekunst-i-renaessancen-3780p.html https://www.universitypress.dk/shop/laegekunst-i-middelalderen-3372p.html
Om ambulancevæsenet og hele den præhospitale kliniks historie – fra hesteambulance til lægehelikopter: https://www.universitypress.dk/shop/naar-tiden-taeller-3842p.html
Per Vestergaard har udgivet tredje bind om psykiatriens historie (de to første bind er anmeldt i henholdsvis 2016- og 2018-udgaverne af Årbogen): https://unipress.dk/udgivelser/d/den-klassiske-psykiatris-historie/
En bog om epidemier er udkommet i en udvidet 2. udgave, og pandemien har åbenbart stimuleret interessen så meget, at denne udgave endda er udkommet i 2. oplag: https://fadlforlag.dk/produkt/verdenshistoriens-stoerste-epidemier-fra-pest-til-covid-19/ 3 https://denstoredanske.lex.dk/radiotelegrafi
Endelig er der Hanne Vibeke Holsts roman Som pesten. Den handler om fortielse over for WHO (i bogen russerne, i corona-2020 kineserne, som i øvrigt gentog deres opførsel tilbage fra SARS-epidemien). Skjulte dagsordener, kamp mellem I- og Ulande om de sparsomme vaccinedoser (i pressen omtalt som vaccinationer!), medicinalindustriens karteldannelser (big pharmas indtjening), kampen om vaccinerne med mafiaen, overfald på vaccinetransporter (jf. politieskorte hele vejen for de første doser, der blev kørt ud fra fabrikken i Belgien til Seruminstituttet) osv. Hanne Vibeke Holst har det hele med – ikke mindst alle de uskønne ting, som vi også kan se hver dag i dagspressen. https://www.gyldendal.dk/produkter/som-pesten-9788702266412
Denne bog kan i høj grad anbefales, for du kan lige så godt læse den, som lytte til radioavisen. Det er virkelig ’det samme’ (på engelsk: ’same-same’). Og så er Hanne Vibeke Holsts’ sprog ikke så lidt mere farverigt end radioavisens journalisters.
Genoptryk eller udsolgt gælder også for mange andre bøger om de store epidemier, og det er jo godt med denne øgede interesse for medicinhistorien. Du må meget gerne hjælpe denne interesserede medborger over som blivende medlem i vores selskab. Vi giver sidste års årbog som velkomstgave.
Brud på vedtægterne
Vi skulle have holdt en generalforsamling i 2020, hvor vi blandt andet skulle have fastsat kontingentet for 2021. Det gjorde vi ikke på grund af corona-nedlukningen. Vi håbede (indrømmet temmelig naivt) på en genåbning, så vi kunne holde forårets generalforsamling i efteråret 2020. Snydt igen! Bestyrelsen har derfor i bedste hviderussiske stil besluttet, at dette fastsættes uden om vedtægter, demokrati og generalforsamling til: kr. 0. Ud fra devisen at tilgivelse er lettere end tilladelse, er bestyrelsen dog (i modsætning til den hviderussiske magtelite) så demokratisk indstillet, at i det omfang, denne egenrådige beslutning giver anledning til en større opstand, villig til at tage konsekvensen og træde tilbage ved næste generalforsamling.
Som de politiske vinde blafrer lige nu, vaccinationsprotokollernes skiftende udseende baseret på forventede og faktiske leverancer, facts og gæt, smittetryk, boligforhold, incidens, aldersgrupper osv. taget i betragtning, vil mit umiddelbare skøn være, at vi tidligst mødes til efteråret – men som alt andet i denne situation: et rent gæt. Vi håber, at vi kan holde liv i medicinhistorien i Vestdanmark på disse alternative måder i denne forkvaklede tid, og takker dig for din troskab. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ser frem til normaliserede tilstande med foredrag i planetariet efterfulgt af kollegialt samvær på Stenomuseets arealer med coronaafstemt kaffe og kage eller et glas vin. Vi er fleksible – bare det er lovligt og ikke mindst forsvarligt.
Mange venlige hilsner
på bestyrelsens vegne
Ole Sonne
Formand for Stenoselskabet Medicinhistorisk
Selskab for Fyn og Jylland
PS
Hvis du har en e-postadresse, som vi ikke har registreret, eller har skiftet udbyder/adresse vil vi meget gerne have kendskab til den for at kunne kommunikere hurtigere end PostNords præstationsevner. Specielt i disse pandemi-tider kan der hurtigt ske ændringer. Du kan enten selv registrere den i Lægeforeningen eller meddele den til mig (olesonne@outlook.com) – så skal jeg sørge for, at den kommer ind på vores medlemsliste i Lægeforeningens registrering af Stenoselskabets medlemmer.