Selskabets historie
I det følgende beretning om dannelsen af Jydsk Medicinhistorisk Selskab og et Jydsk Medicinhistorisk Museum ved en af de stiftende medlemmer i Selskabet og mangeårigt medlem i bestyrelsen speciallæge i diagnostisk radiologi og tidl. overlæge Bent Langfeldt.
Et museeum - kvit og frit
Gennem flere år havde jeg talt med overlæge Ejnar Hovesen (1920-1990) i Grenå om dannelsen af et Jydsk Medicinhistorisk Selskab, idet det jo var lidt besværligt bestandigt at skulle rejse til København for at deltage i møderne på det gamle museum i Bredgade.
Jeg var nok lidt skeptisk overfor tanken, men blev meget overbevist, da Hovesen engang ved et møde i København sagde: "Se dig om i selskabet og du vil konstatere, at de fleste tilstedeværende er jyder og fynboer".
Hovesen kontaktede på et tidspunkt professor i medicinens historie Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988), som erklærede sig ganske enig med Hovesen, og som åbenbart til københavnernes store overraskelse var begejstret for tanken om at danne et Jydsk Medicinhistorisk Selskab - og han blev da også 8. maj 1974 udnævnt til selskabets første æresmedlem.
I september 1971 skrev Hovesen i Medicus en artikel : "Om medicinenshistorie og dens muligheder i Jylland". Han foreslår heri oprettet et jydsk selskab, og da reaktionerne på artiklen var overordentlig positive, vovede vi at indkalde til et stiftende møde på Århus Amtssygehus (AAS) den 25. november 1971 - og jeg havde på mødet den store ære og fornøjelse at holde selskabets første foredrag:
Om Röntgen og hans Stråler
Vi kunne herefter indkalde til en formel stiftende generalforsamling på AAS den 27. april 1972. I mødet deltog med stor interesse professor, dr. med. Carl Krebs, som blev udnævnt til selskabets medlem nr. 1.
Den første bestyrelse kom til at omfatte:
I lovenes § 1 hed det, at man skulle søge nært samarbejde med Aarhus Universitet, Århus Tandlægehøjskole, som den hed dengang - og at man skulle søge at få oprettet en medicinhistorisk institution. Man vovede åbenbart ikke at tage ordet "Museum" i sin mund. Museumstanken tog dog hurtigt form, og efter en henvendelse til diverse sygehuse, apoteker, praktiserende læger, tandlæger og dyrlæger om at gemme og bevare gamle genstande og instrumenter, kunne man notere en liste med en enorm samling effekter, som man siden måtte deponere hos mange private, på Universitetet og på forskellige sygehuse.
Hovesen tog kontakt til de århusianske sygehuse og Universitetet, og resultatet blev, at man nok kunne finde lokaler på Hygiejnisk Institut og på Anatomisk Institut. Lokalerne på disse institutter var velegnede som depoter, men ganske uegnede til et museum med besøgende gæster. Så indtraf det store held, at den gamle præsentable professorbolig på Fødselsanstalten (F.i.J.) blev ledig efter at professor Ingerslev (1913-1992) var flyttet ud og boligen efterfølgende var blevet opgivet som funktionærbolig.
Jeg var nok lidt skeptisk overfor tanken, men blev meget overbevist, da Hovesen engang ved et møde i København sagde: "Se dig om i selskabet og du vil konstatere, at de fleste tilstedeværende er jyder og fynboer".
Hovesen kontaktede på et tidspunkt professor i medicinens historie Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988), som erklærede sig ganske enig med Hovesen, og som åbenbart til københavnernes store overraskelse var begejstret for tanken om at danne et Jydsk Medicinhistorisk Selskab - og han blev da også 8. maj 1974 udnævnt til selskabets første æresmedlem.
I september 1971 skrev Hovesen i Medicus en artikel : "Om medicinenshistorie og dens muligheder i Jylland". Han foreslår heri oprettet et jydsk selskab, og da reaktionerne på artiklen var overordentlig positive, vovede vi at indkalde til et stiftende møde på Århus Amtssygehus (AAS) den 25. november 1971 - og jeg havde på mødet den store ære og fornøjelse at holde selskabets første foredrag:
Om Röntgen og hans Stråler
Vi kunne herefter indkalde til en formel stiftende generalforsamling på AAS den 27. april 1972. I mødet deltog med stor interesse professor, dr. med. Carl Krebs, som blev udnævnt til selskabets medlem nr. 1.
Den første bestyrelse kom til at omfatte:
- Overlæge Ejnar Hovesen, Formand
- Apoteker Erik Bové Christensen
- Overlæge Olaf Brøbeck
- Tandlæge H.P. Philipsen
- Embedslæge Tage Grodum
- Dyrlæge Niels Stadsvold
- Professor Vilhelm Aalkjær
- Overlæge Bent Langfeldt, Sekretær
I lovenes § 1 hed det, at man skulle søge nært samarbejde med Aarhus Universitet, Århus Tandlægehøjskole, som den hed dengang - og at man skulle søge at få oprettet en medicinhistorisk institution. Man vovede åbenbart ikke at tage ordet "Museum" i sin mund. Museumstanken tog dog hurtigt form, og efter en henvendelse til diverse sygehuse, apoteker, praktiserende læger, tandlæger og dyrlæger om at gemme og bevare gamle genstande og instrumenter, kunne man notere en liste med en enorm samling effekter, som man siden måtte deponere hos mange private, på Universitetet og på forskellige sygehuse.
Hovesen tog kontakt til de århusianske sygehuse og Universitetet, og resultatet blev, at man nok kunne finde lokaler på Hygiejnisk Institut og på Anatomisk Institut. Lokalerne på disse institutter var velegnede som depoter, men ganske uegnede til et museum med besøgende gæster. Så indtraf det store held, at den gamle præsentable professorbolig på Fødselsanstalten (F.i.J.) blev ledig efter at professor Ingerslev (1913-1992) var flyttet ud og boligen efterfølgende var blevet opgivet som funktionærbolig.
Selskabets æresmedlemmer
Ved højtideligheden i forbindelse med Selskabets 30-års jubilæum i 2001, blev der udnævnt tre æresmedlemmer. De tre æresmedlemmer udmærker sig alle ved at have været medlemmer af Selskabet fra dets grundlæggelse den 25. november 1971, og ved at have ydet en stor indsats som medlemmer af Selskabets bestyrelse gennem størstedelen af Selskabets levetid.
- Fhv. embedslæge Tage Grodum, Åbenrå
- Fhv. apoteker Erik Bové Christensen, Århus (tidl. Løve Apoteket)
- Fhv. overlæge Bent Langfeldt, Århus (tidl. Røntgenafdeling AAS)