Nyhedsbrev December 2023

Kære Medlem af Stenoselskabet

Julemødet

Mange tak til Jakob Kristian Jakobsen for at indvie os i nogle af kønslivets mysterier og skiftende navne på samme skavank – når den hænger nedad, kommer den altså ikke opad ved et navneskifte! Jakob har udover en Tænkepause på Aarhus Universitetsforlag om Penis (1) også en klumme på videnskab.dk om kønsorganer (2). Med fare for at åbne en længere kønsrolledebat så må man selv vælge mellem disse to alternativer:

drenge er piger, hvor der er gået noget galt – eller
alle kan blive piger, men der skal ske noget helt specielt for at blive Loncovilius carlsbergi

dec1jpg

Der burde være mindst en valgmulighed, som kan tilfredsstille mindst to køn.

Apropos julemødets emne. Hvorfor er en nyopdaget bille-art fra Sydamerika blevet opkaldt efter den danske ølgigant Carlsberg? Det skyldes, at parringsorganet til forveksling ligner en øloplukker fra Carlsberg. Forskerne fra Københavns Universitet leger genialt med sproget: ”Loncovilius carlsbergi – probably the best beetle in the world” (se figuren i pressemeddelelsen) (3).

Steno Museet

Steno Museet (4) er en del af Science Museerne i Aarhus, som også omfatter Væksthusene i Botanisk Have (5), Herbariet og Ole Rømer Observatoriet (6). Stenoselskabet nyder godt af at ’bo huslejefrit’ på Steno Museet, så derfor er det kun rimeligt at reklamere for de andre dele af Science Museerne. Ole Rømer Observatoriet er blevet gennemgribende renoveret og har fået installeret et ny teleskop (7). Helt afgjort et besøg værd!

Mit livs opståen

– eller om man vil: hvordan skabes et barn? Denne korte artikel gennemgår forskellige tiders forestillinger lige fra, at alle nye babyer blev skabt af Gud ved Jordens skabelse for ca. 6000 år siden og bare modnes hen ad vejen, til æg og sædceller – hvoraf nogen måske indeholder fosteret som på figuren nedenfor (8).

e29151c6-b707-4a3a-b857-df3f94d964a1jpg

Ugeskrift for Læger

Klaus Larsen har en lind strøm af medicinhistoriske artikler i Ugeskriftet. F.eks. om medicinhistoriske museer (9).

En af Klaus’ seneste artikler handler om vilkårene for en praktiserende læge og sygekasserne på Nørrebro i København i midten af 1900-tallet (10).

Senest rejser Klaus Larsen spørgsmålet: Havde Shakespeare syfilis? (11)

Erindringslejligheden, Den gamle By

I Aarhus Kommunes magasin for pensionister, Vital, er der en artikel om Erindringslejligheden i Den gamle By med fokus på sanseindtryk. Dette indebærer en forklaring på, at trappen dufter af brun sæbe, for den relevante aldersgruppe anvendte ikke Ajax men brun sæbe til gulvvask (12). Så vi kan mindes Stenoselskabets udflugt hertil i 2022.

Hekseafbrændinger

På DR-lyd ligger en udsendelse i serien ’Ubegribeligt’, hvor Huxi Bach har en samtale med hekseeksperten Louise Nyholm Kallestrup (13). I 1589 skal en prinsesse til Skotland. Det kommer hun ikke, fordi en djævel i en øltønde forbander rejsen med en storm, som får skibene til at vende om. Det bliver startskuddet til 700 hekseafbrændinger i Danmark (14).

’Klog på sprog’ i DR har ligeledes for nylig haft fokus på hekse og inviteret Louise Nyholm Kallestrup til en snak om hekse (15).

Struma og kretinisme i Schweiz i 1920’erne

I 1920 havde 30% af de 19-årige mænd, som mødte frem til session, struma, og i nogle kantoner blev hvert tiende barn født med kretinisme. I 1930 blev ikke født et eneste barn med kretinisme. Så meget hjalp det at få tilsat iodid til bordsaltet (16).

16-årig dreng med kretinisme. (Wellcome Collection, L0062865)

”Andre Bjergkløfter, andre Græsgange, Skove og Fjeldstier udfoldede sig, andre Huse, andre Mennesker viste sig, men hvilke Mennesker saae han, Vanskabninger vare de, uhyggelige, fede, hvidgule Ansigter, Halsen et tungt, hæsligt Kjød, hængende posende ud; det var Cretinere, sygeligt slæbte de sig frem, og saae med dumme Øine paa de Fremmede, som kom; Quinderne saae mest forfærdelige ud. Var det Menneskene i det nye Hjem?”

H.C. Andersen: Iisjomfruen (1862) (17)

H.C. Andersen, 1853. (Foto: Frederik Ferdinand Petersen. Det Kgl. Biblioteks billedsamling)

Vintergardinerne forsvandt

– da man begyndte at isolere husene noget bedre. Mange danskere skiftede sommergardiner ud med vintergardiner helt op til 1950’erne. Vintergardiner var med til at holde på varmen i dårligt isolerede huse (18).

Quercetin

Quercetin er åbenbart skurken i rødvinshovedpine. Altså ikke hovedpinen over hvilken rødvin, der passer til den meget blandede danske julemenu med søde brunede kartofler, syrlig rødkål, fed and og/eller flæskesteg, men hovedpinen måske allerede efter et enkelt glas rødvin. Quercetin er en antioxidant, og så undskylder vi indtaget af rødvin med, at det jo netop derfor er sundt, for antioxidanter kan vi ikke få for mange af. Men når quercetin nedbrydes sammen med alkohol, kan det hos nogle uheldige personer danne et nedbrydningsprodukt, som hæmmer enzymer i ’fordøjelsen’ af alkohol, så der ophobes acetaldehyd. Det vil sige, at nedbrydningsproduktet virker på nøjagtig samme måde som antabus – og så er det ikke længere helt så sundt (19).

Og til sidst lige lidt julestemning fra Strøget i Aarhus

dec5jpg