Nyhedsbrev Juni 2021

Kære Medlem af Stenoselskabet

Der har været valg i Skotland. Efter 1. verdenskrig skulle de også afholde valg derovre, og det var også den-gang under en pandemi, nemlig den spanske syge. Og dengang var der også gode råd om at holde afstand osv., som det fremgår af illustrationen i denne artikel:

https://www.historytoday.com/archive/history-matters/polling-pandemic


Indien – gode samaritanere i en svær tid

I øjeblikket oplever Indien de højeste smittetal i verden, og den indiske regering har appelleret til verdens-samfundet om assistance til at komme gennem krisen. Novo Nordisk Fonden støtter etablering af nød-hospitaler og mobile hospitalsafsnit med i alt 364 sengepladser, der kan behandle op mod 1.300 COVID-19 patienter om ugen med blandt andet ilt og respiratorer. I de hårdest ramte områder er kapaciteten på plads i løbet af ganske få uger, mens de mobile hospitalsafsnit etableres hurtigst muligt i delstater, hvor man forventer en forværring i den kommende tid (1)

Det sydkoreanske rederi HMM tilbyder at fragte containere med medicin og medicinsk udstyr til Indien for USD 1 per container. En fantastisk gestus i en tid med himmelstræbende fragtrater. Medicinsk udstyr skal forstås i videste forstand, da det fx omfatter stålrør til videreforarbejdning til trykflasker til ilt, som er en mangelvare i Indiens nuværende situation (2).

1) https://novonordiskfonden.dk/da/nyheder/novo-nordisk-fonden-stoetter-noedhospitaler-i-indien-som-foe...

2) https://www.maritime-executive.com/article/hmm-ships-medical-supplies-to-india-for-1-per-container


Englens kys

engeljpg

Michael Ancher: En syg ung pige

Skagens Kunstmuseer har indtil 5. september en særudstilling med titlen Englens Kys og undertitlen Syge piger i nordisk kunst. Fra ultimo september til efter jul flytter udstillingen til Den Hirschsprungske Samling. Smag og behag – ikke mindst inden for kunst afhænger af tilskueren – men jeg synes, at det er en fantastisk samling billeder og gode tekster, som forklarer valget af dette motiv. Det er den syge pige og ikke en speci-fik diagnose, der har været fokus for kunstneren. Dermed ikke sagt, at en dreven kliniker ikke vil kunne give et kvalificeret bud på en diagnose (obs. pro). Et billede fra asylet i Istedgade viser både kakektiske børn, børn med matte næsten tomme øjne og rimeligt velnærede børn med blussende (feber)røde kinder (TB?). Udstillingen viser også billedet af vaccinationsscenen, som blev bragt i april måneds nyhedsbrev (3).

kopperjpg

3) https://skagenskunstmuseer.dk/udstillinger/englens-kys/

Kan klart anbefales som udflugtsmål, og det kan jo kombineres med et lækkert fiskemåltid på en af restau-ranterne i havnen. Som sagt er der en senere mulighed på Den Hirschsprungske Samling i efteråret – her er dog længere til et fiskemåltid i havnen.

Og apropos dette tema handler en af artiklerne i juni-nummeret af Bibliotek for Læger om malernes opfattelse af alvorlig sygdom og død (4).

4) Hans Henriksen: Som malerne så det. Alvorlig sygdom og død i billedkunsen. Bibl. Læger 213:148-175, 2021.



Lidt mere Covid-19 – et humoristisk syn på hurlumhejet

Al begyndelse er svær. Det er logistik også. Og pædagogik. Ja, og så er det heller ikke nemt at blive gammel. Alt dette er så ganske udmærket beskrevet i denne kronik:

https://stiften.dk/artikel/kronik-os-fra-gruppe-8-os-gamle

Forskningsformidlingspriser til Corona-Lone

Professor Lone Simonsen er hædret med Forskningskommunikationspris 2021, (5) og inden da med RUC’s forskningsformidlingspris, som hun velfortjent deler med matematikeren Viggo Andreasen (6).

5) https://videnskab.dk/naturvidenskab/corona-lone-loeber-med-stor-formidlingspris-foeler-det-har-betyd...

6) https://videnskab.dk/teknologi-innovation/forskerne-viggo-andreasen-og-lone-simonsen-vinder-rucs



Panum

panumjpg

De første 42 minutter af Hjernekassen fra den 7. juni i år: https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2021-06-07 handler om Panum. Peter Lund Madsen har besøg af René Flamsholt Christensen, som har skrevet en biografi om Peter Ludvig Panum.

Vi har alligevel ikke som næsten lovet et efterårsprogram klar.

Jeg ville lige reklamere for Skagen, inden det er for sent,


Mange venlige hilsner

Ole Sonne

Formand for Stenoselskabet

Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland