Nyhedsbrev Juli 2024


Kære Medlem af Stenoselskabet


Grønlandske mumier vender hjem

Efter 95 år på Harvard er de grønlandske mumier landet i København, indtil Grønland får egnede faciliteter til selv at huse dem (1).


Google Translate

Arbejder du med grønlandske eller færøske kildeskrifter, og føler du, at disse sprog ikke er helt blankpolerede, er der nu hjælp at hente i Goggle Translate, som nu også kan oversætte til og fra disse sprog (2).


Skørbug

Klaus Larsen beskriver skørbugens historie i Ugeskrift for Læger (3).

Og hvorfor lider polare naturfolk uden friske grøntsager ikke af skørbug? (4)

scorbutusjpg


Watercolour drawing of the leg of a patient, aged 50, who had scorbutus of 12 months' standing. The limb is affected with a purpuric eruption, which resembles psoriasis with subcutaneous haemorrhage. (Wellcome Collection, L0062031)


Malariaens historie

Ved at analysere DNA fra knogler har en række forskere kortlagt malariaens vandring. F.eks. har de vist, at det var europæerne, der bragte Plasmodium vivax-malariaen til Latinamerika, mens slaver fra Afrika introducerede Plasmodium falciparum (5).


Den nøgne abe

Vores forfædre mistede det meste af pelsen for 3-4 millioner år siden, måske som resultatet af en parallel evolutionskamp mellem lus og mennesker. Men vi lærte først at sy tøj for 83-170.000 år siden. Så i rundt regnet 2-3 millioner år gik vi rundt som nøgne aber, men dengang var der heller ikke så mange fordomme og moralpoliti (6). Som en bonusinformation forklarer artiklen, hvorfor vores fælles formor fik navnet Lucy.



Neanderthalerne blev måske bare indlemmet i menneskeflokken?

Vi slæber rundt på 1-2 % neanderthaler-DNA i vores genom. Nu har man fundet ud af, at neanderthalerne havde 2,5-3,7 % af deres arvemasse besat med koder fra det moderne menneske. Så neanderthalerne uddøde måske slet ikke men blev bare flettet sammen med de nye mennesker? (7)


Downs syndrom hos neanderthaler

I spanske huler har man fundet skeletrester efter neanderthalere. En øreknogle fra et seksårigt barn indikerer, at vedkommende havde Downs syndrom. Dette peger på, at neanderthalerne plejede omsorg også for handikappede individer i flokken (8).


Nogle odontologiske billeder

odontojpg

Dette link

https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/sjove-fakta-fra-tandl%C3%A6gestolen/ss-BB1naE8e

fører frem til nogle odontologiske billeder.

De er ikke lige opmuntrende alle sammen.


Pest i stenalderen

Forskere fra Københavns og Gõteborgs universiteter har påvist pestbakterier i tænder og knogler fra stenalderen. Det kan derfor ikke udelukkes, at pest var årsagen til befolkningstilbagegangen i yngre stenalder (9).


Pandemiernes pariaer

Podcast med Morten Sodemann, overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og professor på Syddansk Universitet. ’Det er de andres skyld’. Vi skal have nogen at bebrejde. Og det er ikke kun Covid19-pandemien men også tidligere tiders pandemier (10).



Med denne overskrift fra Kristeligt Dagblad

smelterjpg


ønskes du en god sommer (og jeg håber, at du klarer dig bedre end Topper)

de venligste hilsner

Ole Sonne

Formand for Stenoselskabet

Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland



1) https://knr.gl/da/nyheder/mumier-fra-groenland-er-rejst-over-atlanten-det-er-sindssygt-vildt-det-her


2) https://knr.gl/da/nyheder/google-translate-udvider-med-groenlandsk-og-faeroesk


3) https://ugeskriftet.dk/nyhed/da-skoerbug-var-smitsom


4) https://videnskab.dk/naturvidenskab/fra-inuitbefolkninger-i-groenland-laerte-knud-rasmussen-at-faa-s...


5) https://www.livescience.com/health/viruses-infections-disease/dna-from-dozens-of-human-skeletons-unr...

https://www.nature.com/articles/s41586-024-07546-2


6) https://www.livescience.com/planet-earth/evolution/human-ancestor-lucy-was-a-naked-ape-new-research-...

https://videnskab.dk/naturvidenskab/det-afsloerer-en-del-om-noegenhed-og-skam-at-man-ofte-afbilder-3...


7) https://www.livescience.com/health/genetics/neanderthals-didnt-truly-go-extinct-but-were-rather-abso...


8) https://www.livescience.com/archaeology/neanderthals-cared-for-6-year-old-with-down-syndrome-fossil-...


9) https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13958298?publisherId=13560987&lang=da


10) https://globalnyt.dk/det-er-din-skyld-bliv-klogere-paa-pandemiernes-pariaer/