Nyhedsbrev Juli 2021

Kære Medlem af Stenoselskabet

Englens kys
På nedenstående billede er det Michael Ancher, som har siddet model som lægen angiveligt fordi, Skagens læge ikke havde tid (1). Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen, Skagens Kunstmuseer, har skrevet en meget læseværdig artikel om netop dette billede i Statens Museum for Kunsts elektroniske tidsskrift: Perspective



Artiklen er interessant ved at gå bag om kunstner, motiv, kunstanmeldere og samtiden. Et citat fra artiklen: ”En vaccination blev kun udstillet en enkelt gang i Anna Anchers levetid, inden det blev solgt til den svenske tændstikfabrikant Lars Johan Frederik Löwenadler (1854-1915). At værket var blevet solgt, før det overhovedet havde været udstillet var så usædvanligt for Anna Ancher, at det blev omtalt i samtidens medier, der også gladeligt skrev, at hun havde modtaget 7800 kr. for billedet. Men bortset fra enkelte avisers fokus på salget af værket, karakteriserede anmelderne værket som: farvefint, morsomt, fornøjeligt, overlegent og vellykket mens de overordnet set beskrev motivet som et Skagensbillede med en læge, der vaccinerer (skrigende) fiskerbørn. Kun en enkelt anmelder hæftede sig meget malerisk ved, at ’[…] Blodet drypper ned fra de smaa, bløde Arme’, mens motivets mere samfundsrelaterende karakter også blev bemærket: ’Morsom er den lille Gruppe Børn, der har overstaaet det mærkværdige og som for første Gang staar for Samfundets Fordringer og den fælles Skæbne, som følger med disse.’ Hermed er anmelderen den eneste, der ser andet end en lysfyldt og munter fortælling af en vaccinerende læge. Anmelderen påpeger nemlig motivets samfundsmæssige præg, idet vaccinationen ses som udtryk for, at man er sit samfundssind bevidst og gør en god gerning, der er til gavn for fællesskabets bedste, når man lader sig vaccinere.” Et andet (og i denne sammenhæng løsrevet) citat viser kunstnernes indflydelse som ’influencere’ på samfundet: ”På den måde fungerede kunstnernes værker også direkte eller indirekte som en modereret form for propaganda, idet værkerne kunne være med til at fremme folks opfattelse af idéen om nødvendigheden af at lade sine børn vaccinere, særligt i Frankrig hvor koppevaccinationen først blev obligatorisk i 1902.” Samfundssind – om Mette (museumsinspektøren) har ladet sig inspirere af Mette (statsministeren) skal være usagt, men vaccination er i alle fald en samfundsvigtig opgave at udføre og for befolkningen at modtage. Og tilbuddet går forud for sløseri, glemsomhed, bedre tilbud herunder fester! Når man først er tilmeldt, er der kun dårlige undskyldninger for ikke at troppe op og modtage stikket. Det er lidt påfaldende, at alle ville stå forrest i køen i januar, og nu mangler regionerne arme at stikke de mange tilgængelige doser i.

Udstillingen i Skagen og senere på Hirschprunks har fokus på de syge piger, selv om der er nogle få malerier af syge drenge. Ikke fordi Mette Bøgh Jensen ikke har haft udkig efter drengene, men de er altså friske, mens pigerne er sygelige – i alle fald i datidens opfattelse.
Mette har sammenstillet dette i en interessant artikel i det elektroniske tidsskrift Kultur & Klasse. Da dette nummer af tidsskriftet indeholder flere relevante artikler om sygdom, gives adressen til hele nummeret af tidsskriftet https://tidsskrift.dk/kok/issue/view/9269, og ikke specifikt til Mettes artikel, men den findes i indholdsfortegnelsen – og som sagt meget læseværdig.
Lidt mere Covid-19
I Danmark stiller man sig i kø ved vaccinationscenteret på den bookede dag og håber på godt vejr, hvis køen er lang. I Grønland er der ikke så mange vaccinationscentre, og der er heller ikke så mange indbyggere, at de kan danne lange køer, så der er det i de små bygder lige som på de danske øer et vaccinationshold, som tropper op og vaccinerer de stedlige beboere. (Indrømmet – det er ikke medicinhistorie, men i morgen vil i dag blive i går, og så er det historie!) Forsvaret har frigivet en lille video om vilkårene for vaccination i bygderne: https://www.youtube.com/watch?v=_MB7Wbj8fSQ&t=1s

Jeg håber, at du nyder sommeren – den er i alle fald kommet til Danmark – og så sætter vi alle vores lid til, at udviklingen går i den rigtige retning, så vi atter kan mødes i Stenoselskabet i efterårssemestret.