Nyhedsbrev August 2022

Kære Medlem af Stenoselskabet

Sommeren går på hæld. Nætterne er ikke længere helt så lyse, som vi har vænnet os til. Om få måneder er der juleudstilling i butikkerne, og skolebørnene får efterårsferie (i nævnte rækkefølge). Men inden da begynder aktiviteterne i Stenoselskabet, og det glæder vi os til. Vi har først en udflugt på programmet.

Skrmbillede 2022-08-25 kl 100458png


Udbrud af ’Gul feber’ i Danmark

Der har været et udbrud af ’gul feber’ i Danmark i juli måned. Alle danskere kender nu Frida. Jeres formand er glad for søfarten, så da han så, at et af hans nyhedsmedier havde søgt med lys og lygte for at finde en måde, naturligvis med maritim relevans, at hylde Jonas Vingegaard, kom Danske Rederier mediet til undsætning ved at have fået fremstillet et banner i gult til facaden i Amaliegade i København (1).


Retspsykiatri

På Forskerzonen.dk findes en artikel om retspsykiatriens historie (2). Det er et uddrag af en større bog.


Homoseksualitet

Videnskab.dk har en artikel om anvendelse af deep brain stimulation til ’helbredelse’ af homoseksualitet (3).

Dag Heede havde for tre år siden en kort historisk redegørelse på Forskerzonen om de homoseksuelles kamp for rettigheder (4).

Homo, hetero eller slet ingenting? Strider cølibat ikke mod artens videre udbredelse? Et nyt studie peger på, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet, for sagerne er mere komplicerede end som så (5).


 DR følger op på to tidligere artikler i Dansk Medicinhistorisk Årbog

Indrømmet, jeg er bragende inhabil, og ordstillingen er nok rigeligt vinklet. Frederik Cilius og Phillip Faber har været en tur i magasinerne på Museet for Søfart i Helsingør og gennem udstillingen på selve museet og står for en særudstilling om sømænd og sømandslivet set ud fra deres vidunderligt skæve optik. Udstillingen Når nødden er størst (6) kan ses frem til 23. oktober 2022. DR’s udsendelse om de to spasmageres overvejelser om valg af genstande, rød tråd i udstillingen, og dens festlige (=musikalske – Admiralens vise) fernisering kan ses på dr.dk (7).

I udsendelsen falder de to værter i svime over et røgklyster til genoplivning af druknede, hvilket har været beskrevet i Dansk Medicinhistorisk Årbog årgang 2017 s. 59 – tilfældigvis af undertegnede (8). De ærgrer sig over, at ’pikbestikket’ allerede er udstillet, for ellers ville de gerne have haft det med i deres særudstilling, men det er også beskrevet i Årbogen, 2013-udgaven s. 196 (9), tilfældigvis, rigtig gættet, også af mig. Så hermed forklaringen på inhabiliteten.


Lex.dk

Lex.dk søger forskere til opdatering af det nationale leksikon (10). Jeg håber, at nogen føler overskud til at byde ind.


’Hysteria’

Den 27. juli viste DR2 filmen ’Hysteria’. Den findes ikke umiddelbart som streaming, men den kan lånes på bibliotekernes hjemmeside (11).

”Engelsk komedie fra 2011. I 1880'ernes London har dr. Dalrymple stor succes med at kurere kvinder for hysteri. Hans særlige bækkenbundsmassage får syge kvinder til at stå i kø – og den gode doktor kan slet ikke følge med. Heldigvis får dr. Dalrymple hjælp fra en ung læge, der opfinder et lille snurrende apparat, der hjælper de stakkels kvinder og fylder dem med gode vibrationer. Mortimer Granville: Hugh Dancy. Charlotte: Maggie Gyllenhaal. Dr. Dalrymple: Jonathan Pryce. Instruktion: Tanya Wexler.” [DR’s omtale af filmen.]

Som nævnt er det en komedie, men den indeholder flere medicinske/socialmedicinske aspekter, som er medicinhistorisk interessante, så derfor en anbefaling herfra.

Når vi reklamerer for denne film i dette nyhedsbrev, er det ikke mindst fordi, den lægger op til Per Finks foredrag om ’den indbildt syge’ 12. oktober 2022.

De venligste hilsner

Ole Sonne

Formand for Stenoselskabet

Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland



 1) https://maritimedanmark.dk/?Id=48893

2) https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/doedsstraf-daarekister-og-diagnoser-her-er-retspsyk...

3) https://videnskab.dk/kultur-samfund/bizart-hjerne-eksperiment-ville-kurere-homoseksualitet?utm_mediu...

4) https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-saerlige-danske-homoseksualitets-historie

5) https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/coelibat-har-overraskende-evolutionaere-fordele-ifo...

6) https://mfs.dk/udstillinger/naar-noedden-er-stoerst/?mc_cid=63b366471d&mc_eid=7d9039220f  

7) https://www.dr.dk/drtv/episode/skattejagt-paa-museet_-soefartsmuseet-_-frederik-cilius-og-phillip-fa...

8) https://files.builder.nu/24/32/2432902a-06f5-4528-824c-672854b1c2b7.pdf

9) https://files.builder.nu/93/eb/93eb8580-678b-4ed0-a9fa-c989165498eb.pdf

10) https://jyllands-posten.dk/indland/ECE14334239/nationalleksikon-har-brug-for-1000-forskere/

11) https://fjernleje.filmstriben.dk/ https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2910365800/hysteria  



Skrmbillede 2022-08-25 kl 100618png